Eksamen i almen studieforberedelse

Køreplan for 3.g AT-eksamen forår 2017

 

Dato Aktivitet
Man 23./1. Offentliggørelse af AT-eksamensemnet i løbet af dagen.

Oplysninger om krav og regler for AT-eksamen 2017, introduktion til ressourcerum for 3.g ved FG

Ressourcerums-coaches (Lp, Lu, JN, ML, MN, MLN, ALM, Sa, Ys, JJ, KK, JSJ) kontaktes af eleverne i de kommende dage om emner og fagkombination.

Tors 2./2.   FORELØBIGT valg af fag efter aftale med faglærere senest torsdag d. 2. februar kl. 11.00 i Lectio med henblik på udpegning af vejledere.
Ons 8./2. AT-dag med individuel vejledning. Vejledningstiderne vil kunne ses i skemaet i Lectio.
Man 20/2. ENDELIGT valg af fag samt beskrivelse af problemstillingen i Lectio senest kl. 12.00
Efter d. 20./2. Udarbejdelse af synopsis i perioden fra d. 20. 2. til d. 3. april
AT-skrivedage:

Torsdag d. 23. og fredag d. 24. februar: Skemalagt vejledning til gennemgang af den uploadede problemformulering samt elevens forslag til materiale.

Mandag d. 6. og tirsdag d. 7. marts: Synopsis skrives færdigt og vejledere og elever laver evt. selv aftaler med hensyn til tider til vejledning (individuelt eller fælles).

Onsdag d. 29. marts: Sidste vejledning. Tiderne bliver lagt i skemaet. Eleverne har uploadet en færdig synopsis inden vejledningen.

Man 3./4. Eleven uploader den færdige synopsis i Lectio senest kl. 10.00.

Husk at den officielle AT-synopsis blanket skal være forside (se skabelonen)

Efter 3./4 Efter d. 3. april: Eleven udarbejder talepapir til den mundtlige prøve. Studierapporten: Det er lærerens ansvar efter hvert AT-forløb, at sikre at eleverne har fået oplysning om, hvad de skal indføre i deres studierapport. Det er elevens ansvar at udfylde rapporten og at sikre sig, at den er i orden til eksamen. 
Efter 20/5 Mundtlig eksamen i maj/juni: eleven præsenterer sit stof med udgangspunkt i synopsen, og hvor den opdaterede studierapport skal foreligge.

 


Eksamen i almen studieforberedelse i 3.g 2017

3.g skal til eksamen i almen studieforberedelse, hvor eleverne skal udarbejde en synopsis, der skal uploades senest mandag d. 3. april kl. 10.00 i Lectio. Herefter er der ingen vejledning.

Eksamen kommer til at foregå efter d. 20. maj. Datoen offentliggøres med sammen med de andre eksamener.

Årets emne er “Menneskets forhold til naturen“. Find opgaveformuleringen samt ressourcerum HER. Kodeordet for opgaven er “Almen17”. Hvis ikke linket virker, benyt dette link.

Husk at Fredericia Gymnasiums “skrivemetro” har meget nyttigt info, f.eks. video til en eksamen med tilhørende synopsis og talepapir.

 

  1. De faglige mål med almen studieforberedelse (Fra Bekendtgørelsen, udgave 2013 )
  • tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
  • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
  • perspektivere sagen
  • vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
  • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag

  

  1. Prøvens bestanddele

Den 23. januar udmelder Undervisningsministeriet emne(r), overordnede problemstillinger og rammer for fagkombinationer, som i 2017 skal danne udgangspunkt for den afsluttende prøve.

 Synopsis

Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider, og den skal indeholde:

  • forside på den officielle AT-synopsis blanket: her angives navn, klasse, dato, angivelse af de to fag med fagenes niveau samt en præcis titel. NB: Titlen må hverken omfatte mere eller mindre, end hvad synopsen faktisk omhandler.
  • problemformulering: problemformuleringen er en kort sammenhængende tekst, der præsenterer et klart afgrænset problem. Den kan være formuleret som et spørgsmål.
  • præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
  • diskussion af, hvilke materialer, metoder og teorier der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
  • konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
  • en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
  • en perspektivering til studierapporten
  • litteraturliste
  • kildehenvisninger: Kilder skal angives med de relevante bibliografiske data: Forfatter/udgiver, titel, udgivelsessted, evt. forlag, årstal for udgivelsen, sideangivelse. Afskrift uden kildeanvisning betragtes som eksamenssnyd og medfører bortvisning fra eksamen. Hvis du har kilder fra internettet, skal du printe første side ud og angive dato samt internetadressen, hvis den ikke allerede står på papiret.
  • synopsen udløser ikke nogen karakter, men er det førstehåndsindtryk censor får af eleven. Det er vigtigt, efter synopsen er afleveret, at arbejde videre med emnet inden eksamen, så man har nye perspektiver at inddrage.

Den mundtlige prøve

Der afholdes en mundtlig, individuel prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der stilles spørgsmål med udgangspunkt i studierapporten.

Studierapporten skal foreligge ved prøven.

Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse har samlet faglig kompetence inden for den valgte fagkombination.

Eksaminationstid: 30 minutter (uden forberedelse men inklusive bedømmelse).

Bedømmelseskriterier

Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse. Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

Elevens noter til eksamen/årsprøve (talepapir)

Til eksamen forberedes et papir, hvor der sættes fokus på de punkter i synopsen, som eleven ønsker, at samtalen til eksamen skal tage udgangspunkt i, og som supplerer synopsen. Dette papir udarbejdes på baggrund af synopsen efter d. 3. april.

 

  1. Ressourcerummet

Ressourcerummet kommer fra ministeriet og indeholder materiale, som kan bruges som inspiration. Artiklerne dækker fagligt og emnemæssigt så bredt, at alle elever vil kunne finde inspiration her. Vi anbefaler, at eleverne starter med at orientere sig i rummet hurtigst muligt og inden foreløbigt valg af fag d. 2./2.

 

  1. Plan for AT – eksamen for 3.g 2017

Emne: mandag d. 23. januar offentliggøres Undervisningsministeriets emne og rammer for fagkombinationer, samt offentliggørelse af ressourcerummet.

Eleven vælger en sag og en fagkombination med to fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. Eleven kan kun vælge blandt de fag, eleven har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, eleven har haft faget på.

Skolen udpeger vejleder(e) for eleven.

Eksamens køreplan ses på s. 1

Held og lykke med eksamen.

Med venlig hilsen.

 

Lise Baadsgaard Jepsen og Fredda Galea

  1. januar 2017
Share on Facebook0Tweet about this on Twitter