Grundskolen

7.e om retræter: spil, leg og konflikthåndtering

Grundskolen

Man kommer væk fra hverdagen! Mandag den 23. oktober blev vi alle hentet i en bus ude foran skolen. Det tog cirka halvanden time at køre til Klitborg, og da vi ankom, fik vi en rundvisning af retrætemedarbejder Henrik, fik set stedet, og vi fik tildelt værelserne. Vi havde cirka en time fri, hvor mange af os spillede badminton og legede dåseskjul. I vores første modul lavede vi tegninger af, hvordan vi følte os udvendigt og indvendigt, og bagefter fremlagde vi for hinanden. Så skulle vi spise, og dagens ret var chili con carne. Resten af aftenen havde vi fri, spillede kort og hyggede os. Klokken 21.30 fik vi natmad, og så gik vi i seng.

Næste dag blev vi vækket klokken 08.00 og fik en halv time til morgenmad. Så startede den lange dag, og vi begyndte med et langt modul på to og en halv time, hvor vi så en kortfilm og lærte om ”konflikttrappen”. Vi lavede også nogle teaterstykker om konflikthåndtering, hvor vi skulle improvisere.

Da klokken blev 12.00 fik vi smørrebrød, og det smagte godt. Efter frokost havde vi fritid i cirka en time, og så skulle vi ud og gå en lang tur ned til stranden, og det var meget hyggeligt. Da vi kom hjem stod Henrik klar med is.

Vi glæder os til næste år.

Hele den glade 7.e

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter