Grundskolen

Advent 2017

Grundskolen


I Grundskolen blev der julehygget i december måned. Adventsmåneden startede med en ’klippe-klistre-dag’ for Grundskolens 6. og 7. klasse, hvor eleverne pyntede deres klasser. Der blev pyntet med de klassiske flethjerter, guirlander og meget andet pynt.

En fast tradition i grundskolen er at afslutte dagen i Sions Kirke, hvor sognepræst Anne Kathrine Giversen indledte adventstiden med en festlig gudstjeneste med sang, læsninger og bøn. Gennem gudstjenesten er det elever, der er aktive med læsningerne – det kan være ret nervepirrende at læse dagens Evangelium eller indlede gudstjenesten med bøn, når man kun er 15 år, og man har 480 elever som publikum. Som en del af gudstjenesten prædikede Anne Kathrine over teksten om Jesu indtog i Jerusalem, og hun gjorde det i børnehøjde. Derfor tog dagens prædiken udgangspunkt i det æsel, som Jesu red på, da han red ind i Jerusalem dagene før Påskens store mysterium. Advent betyder at komme, men hvem er det, vi venter på? Det, vi venter på, er julens mirakel om, at et barn blev født i Betlehem, og håbet om at julefreden er vej.