Grundskolen

Retræte 6c

Grundskolen

Vi blev hentet på skolen af bussen. Alle med sommerfugle i maven. Ingen af os havde været på retræte før, så det første vi fik af vide, da vi ankom var, hvad vi egentlig skulle. Det var et skønt sted vi skulle bo kaldet Klitborg tæt på Rørvig midt i et smukt  plantageområde. Efter rundvisning havde vi vores første modul, hvor vi blev introduceret for emnet vi skulle arbejde med under retræten: kommunikation. Til aftensmad fik vi mexicansk mad, og det så ud til at være en succes. Ude i den meget store have var der mulighed for boldspil og leg lige fra badminton til rundbold. Aften var nær omme, så efter leg og sjov gik vi en tur ned til vandet, for at få nogle billeder før vores mobiler blev indraget.

Næste morgen blev vi vækket af vores ledere nogen tid før morgenmaden. Der var tid til at gå i bad ude i vores lækre badehus og lave andet sjov. Efter morgenmaden havde vi moduler, hvor vi lavede spændende aktiviteter om kommunikation. Første øvelse var vi i delt op i par pige og dreng. Vi sad ryg mod ryg og kunne kun tale med hinanden. Hvert par fik et tomt stykke papir, en kuglepen og en tegning. Personen med tegningen havde til at opgave at forklare sin makker hvordan tegningen så ud, så han eller hun kunne tegne den på det tomme papir. Vi lavede også andre tegne opgave alle med det til fælles at vi fik fra taget nogle af vores sanser.Der var dejlig meget fritid til at slappe af, eller holder sig i haven. Ved middagstid fik vi smørrebrød udefra, så vi havde noget i maven inden vi skulle ud på en times gåtur. Turen gik et godt stykke langs vandet og op igennem skoven. Man skulle gå i et rask tempo for at følge med. Aften var rigtig hyggelig vi fik lasagne og salat til aftensmad. For sengetid drak vi te og spillede kort i modulrummet.

Vi vågnede fredag morgen og vidste at det var den sidste dag. Vi havde et modul mere for at afslutte vores emne om kommunikation. Så tog vi bussen hjem og retræte var ved at være slut.

Af Amalie, Emilie og Astor 6.c

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter