Gymnasiet, Nyheder

2.g kinesisk i Beijing

Gymnasiet, Nyheder

Vores kinesiske studie- og udvekslingstur 2017 blev afviklet fra den 30. marts til 9. april, hvor 10 elever fra 2.g’s kinesiske hold med to lærere i spidsen besøgte vores partnerskole Ren Da Fu Zhong (RDFZ) i Beijing, som vi har haft et fortrinligt samarbejde med siden 2010. Marts og april er en smuk tid med masser af forårsblomster, frisk luft og en behagelig temperatur. Vi blev hentet af en lærer fra skolen i lufthavnen og kørt til skolen, hvor vi skulle bo hos. På den store lystavle i skolens hovedbygning rullede en velkomsthilsen til os, både på engelsk og kinesisk. Vi blev indlogeret på skolens store hotel med udsigt over hele skolen og den store sportsplads i midten.

Vores partnerskole havde udarbejdet et fyldigt program til os, spækket med mange spændende aktiviteter. Om formiddagen fik vi undervisning i forskellige fag, enten for os selv eller spredt ud i forskellige klasser. Vi fik undervisning i stempel-udskæring, traditionelt maleri, dej-modelering, kinesisk sprog, det kinesiske uddannelsessystem, engelsk, kemi, idræt, osv. Efter frokost var der tid til at besøge alle de store seværdigheder i Beijing med en hyggelig og professionel guide.

Det var forment at blive indkvarteret på skolens hotel. Derfra kunne vi nemt gå til de forskellige klasser. Vi fik serveret lækker mad på et VIP-værelse hver dag. I weekenden blev eleverne hentet af deres ”homestay” familier. Weekend homestay en vigtig del af vores udvekslingsprogram. Det er en enestående mulighed for eleverne for at lære kineserne og det kinesisk samfund at kende indefra og etablere et nært venskabsforhold.

Højdepunktet af vores udvekslingstur kom fredag formiddag, hvor vi i frikvarteret sammen med RDFZs Princeton skoleelever, som var også på besøg, blev inviteret op på podiet foran den store sportsplads. Vi blev hilst af hele skolens ledelse med rektor Madame Liu i spidsen og hendes 9-10 vicerektorer, og vi blev præsenteret for de ca. 3000 RDFZ elever, som stod i pæne rækker nede på pladsen i deres rød-hvide skoleuniformer. Det er under Madame Lius ledelse, at RDFZ har udviklet sig til en af de mest prestigefyldte skoler i Kina. Anastasia og Amalie holdt på vegne af NSG-eleverne en tale på kinesisk, og den vakte stor jubel og bifald. Det hele blev optaget af Kinas centrale TV station CCTV.

RDFZ har accepteret vores invitation og vil komme på genbesøg hos os i 2018.

Af Jianshu Chen.

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter