Gymnasiet, Nyheder

Videnskabelige udfordringer for 2.g’s tyskhold

Gymnasiet, Nyheder

Først i november tog gruppen af tysk-elever i 2.g ind til Goethe Instituttet på Frederiksborggade til en workshop med fire tyske forskere om videnskabens veje og afveje. Initiativet var møntet på elever med ”Deutsch als Fremdsprache,” som det hedder, og i grupper på 4-5 elever blev der speeddatet på tysk mellem fire stationer, der hver præsenterede et videnskabeligt område.

Her kunne eleverne møde Michael, der er computerkemiker på Novo Nordisk, og som talte om, hvordan man opbygger proteiner. De kunne sludre med Katja, som er juniorprofessor på Københavns Universitet, om, hvordan og hvorfor man udvikler medikamenter mod virus. Arne, der er masterstudent på Københavns Universitet, stillede spørgsmålet: ”Hvilken betydning har klimaændringer for bjergområder”, mens Kersten, som forsker både i London og Berlin, præsenterede eleverne for en forskers hverdag, og for hvordan et laboratorium ser ud.

Det blev til en spændende udflugt med masser af udfordringer til tyskholdet fra NSG. Både innovative og kreative kompetencer kom i spil med tysk som fortegn og tysk idérigdom som et muligt springbræt for karrieren efter gymnasiet.

Share on Facebook10Tweet about this on Twitter