Niels Steensens Gymnasium: Information vedrørende betalinger for skoleåret 2014-2015 Skolepenge

Skolepengene  er 1650 kr. pr. måned i 12 måneder.

Fra august 2014 vil skolepengene for elever i 1.g til 3.g  være kr. 1200,- pr måned i 12 måneder.

Der blive opkrævet et administrationsgebyr på 50 kr. pr. måned, hvis der ikke betales via PBS

Der er mulighed for tilskud, hvis den samlede husstandsindkomst er under 275.000 kr. årligt. Man kan kun søge for et skoleår ad gangen, og ansøgningen skal afleveres på kontoret inden 5.9. Ring og hør nærmere hos vores sekretærer Ann Mikkelsen og Rikke Knakkergaard.

Søskendemoderation

Skolen yder søskendemoderation efter følgende kriterier:

  • 2 børn på NSG 130 kr. pr. barn
  • 3 eller flere børn på NSG 250 kr. pr. barn

Nye elever skal – når de har fået besked om optagelse – indbetale et indmeldelses-administrationsgebyr på 1300 kr. Gebyret refunderes ikke.

Ud over skolepengene skal der regnes med følgende udgifter:

Obligatoriske rejser

Beløbene til disse rejser trækkes over skolepengene i rater, der meldes ud, når rejsen planlægges. Det er altid muligt at aftale en individuel afdragsordning.

Der er som hovedregel ikke tegnet afbestillingsforsikring fra skolens side for rejser, da en sådan fordyrer prisen betydeligt. Hvis en elev bliver nødsaget til at aflyse sin deltagelse på grund af sygdom eller lignende, forfalder beløbet alligevel til betaling. I forbindelse med en rejse kan man selv undersøge muligheden for at tegne en personlig afbestillingsforsikring.

Lejrskoler i Grundskolen:
  • Lejrskole i 9. klasse, kan foregå i udlandet. Beløb 4.000 kr. (vedtaget af skolens styrelse december 2012).
  • G10 rejse til en storby i Europa Kr. 4.000. (vedtaget af skolens styrelse december 2012).

Studierejser i Gymnasiet:

  • Beløbsrammen for studierejser i Gymnasiet er 8000 kr. (vedtaget af skolens styrelse december 2012).
  • Rejserne er obligatoriske og er forbundet med undervisningen.
  • Rejsemål og aktiviteter planlægges således, at de faglige mål er i højsædet.
  • Det er derfor lærerne, der bestemmer rejsemålene. Beløbet inkluderer rejser i både 2. og 3.g.

Retræter  

  • Styrelsen har vedtaget, at alle klasser skal på retræte.
  • Retræterne foregår på Klitborg i Odsherred.
  • Pris efter tilskud fra skolen og Niels Steensens Kollegium:
  • 6. klasse til 3.g 600 kr. (to døgn)
  • Prisen er inklusive transport og forplejning.

Årbog

Skolen udgiver hvert år en årbog med artikler fra hver klasse og masser af billeder fra skoleåret. Bogen er et fint minde for alle med berøringsflade med skolen. Bogen er dyr at producere (ca. 350 kr. pr eksemplar). Dette er mange ressourcer at sætte af, og vi har derfor besluttet en delvis egenbetaling på 100 kr. pr eksemplar. Vi går ud fra, at langt de fleste forældre ønsker bogen til deres børn og dem selv. Vi opkræver derfor betaling for årbogen hver maj over skolepengene. Hvis man ikke ønsker et eksemplar, meddeler man det skriftligt til kontoret.

Frivillige rejser

(disse trækkes over skolepengene for de pågældende med mindre andet er aftalt)

Sportsrejser og idrætsture: 

  • Udgifterne hertil afhænger af rejsemål og arrangement.

Reims:

  • Inden for en ramme på 4000 kr. (afhængig af flypriser).

USA:

  • I de sidste år har skolen sendt elever til USA på et treugers ophold på amerikanske katolske High Schools i Ohio og Kentucky. Prisen for dette er ca. 12.000 kr.
  • Global Young Leaders Conference i USA er et tilbud til elever (to til tre pladser) i sommerferien mellem 2. og 3.g. Konferencen er et FN arrangement, der træner unge fra hele verden i at udvikle lederkompetencer. Denne tur koster ca. 25.000 kr. alt inklusive.

Depositum for bøger

Fra 1. august 2011 opkræves et beløb på 500 kr. som depositum for bøger, da skolen hvert år har en unødvendig udgift i forbindelse med supplering af vores bogbestand på grund af manglende tilbagelevering. Beløbet refunderes ved tilbagelevering af alle bøger i ubeskadiget tilstand i forbindelse med udmeldelse.

I tilfælde af at en bog ikke tilbageleveres eller er blevet ødelagt (ikke almindelig slitage) fratrækkes beløbet de 500 kr.

Årbog

I maj måned opkræves kr. 100 til årbogen. Årbogen udleveres inden eleverne går på sommerferie.
 
 
Lise Baadsgaard Jepsen
Rektor
Share on Facebook0Tweet about this on Twitter