Henrik DelferNyheder

Deres excellence, salam og godaften

In Nyheder by Henrik Delfer

Velkommen til Agrabah den magiske by, der byder på mange mysterier og eventyr. De kender nok allerede eventyret om Aladdin og den magiske lampe, ikke sandt? Historien om den onde troldmand Jafar, der for enhver pris ville have fat i lampen. Lampeåndens magiske kræfter ville give Jafar magten over Agrabah. For at få fat i lampen skulle Jafar bruge en usleben diamant, en tiggerdreng ved navn Aladdin. Og som bekendt gik det jo ikke så godt for Jafar, der selv blev fanget i en lampe. I den skulle han optræde som lampeånd i resten af sit liv. Ak, sikke en ironisk skæbne han led.

Derimod gik det noget bedre for Aladdin, da han blev gift med den skønne prinsesse Jasmin under stor påskønnelse fra Sultanen. Det var et fortryllende bryllup, som man kun hører om i eventyrerne. De skulle have været der, Deres excellence.

Det er nu knap 10 år siden, at Sultanen gav sin velsignelse, og han er efterhånden blevet en gammel mand. Ak ja, sådan kan det gå. Og selvom den gamle Sultan stadig lever, er Aladdin nu blevet hersker over Agrabah, og han stråler i alt sin pragt som en sleben diamant.
Nu har De, Deres excellence, muligheden for at se Aladdins prægtige palads indefra. Kom med på en helt vidunderlig guidet tur og vær den første til at se den store forgyldte tronsal, Agrabahs perle. Og hvis De er heldig, får De muligheden for at se og endda hilse på Jasmin og Aladdin.

Denne unikke mulighed må Deres excellence ikke snyde sig selv for. Og husk det er kun i en begrænset periode, De kan opleve denne ekstravagante tur.

NSGshowet opfører Aladdin – Guidet tur i perioden 23.-27. januar. Alle dage kl. 19:00.
Køb billetter på NSGs webshop eller på kontoret.

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter