Gymnasiet, Nyheder

FN, 71 år og vigtigere end nogensinde

Gymnasiet, Nyheder

IMG_0267

Firs håbefulde 1.g’er dystede i år om at lave den bedste kreative produktion, da NSG traditionen tro afholdt FN-dag d. 24. oktober. FN-dagen er en vigtig dag på NSG, og det er ikke kun, fordi vi har det sjovt og arbejder målrettet en hel dag. FN-dagen er også vigtig, fordi den minder os om, at vi ikke kan tage grundlæggende ting som fred og menneskerettigheder for givet.

Det er 71 år siden, Danmark skrev under på FN-traktaten. I år skulle eleverne arbejde med et emne, som FN har søgt at forhindre i alle årene. Dagens emne var nemlig KRIG.

IMG_0257

På dagen blev eleverne præsenteret for emnet, og herefter tog alle fat i deres respektive kreative valgfag, som enten var musik, billedkunst, dramatik eller mediefag.

IMG_0243

Eleverne havde fem timer til at lave deres kreative projekter, inden de blev samlet igen til kåring af det bedste værk, mest originale idé og bedste detalje. Vinderne fik lov til at donere 1000 kr. til en valgfri NGO.

Til sidst var alle produkterne klar til at blive fremvist. Musikholdet fik spillet deres numre, mens dramatikholdet fik opført et skuespil. Derudover blev der fremvist otte film og til sidst var det tid til at se malerierne fra billedkunstholdet.

IMG_0210

Det var nogle flotte værker som blev produceret i år, og det var svært for dommerne at vælge vinderne blandt de mange gode bud.

Prisen for bedste værk blev givet Ane fra 1.b. Hendes maleri havde titlen: Let me show you how democrazy works, som var skrevet med store røde bogstaver. Bag ved bogstaverne var der forvrængede billeder af kamphelikoptere, der strakte sig langt ud i horisonten. På denne måde fik Ane sat spørgsmålstegn ved krigen i demokratiets tjeneste. Er den rigtige løsning at bekæmpe udemokratiske samfund med våben?

IMG_0276

Vi håber, at vi kommer til at fejre FN-dag på NSG mange år ud i fremtiden.

Share on Facebook23Tweet about this on Twitter