Nyheder

Foredrag om Holocaust

Nyheder

fh1

Den jødiske historiker Gideon Greif gæstede skolen i onsdags, hvor han afholdte et foredrag om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Foredraget var bygget op omkring en samling af billeder ”Auschwitz-albummet”, som to SS-fotografer tog af jødernes ankomst til koncentrationslejren fra slutningen af maj 1944 til begyndelsen af juni.
fh2

Billederne udgør en uvurderlig kilde til organisationen i Auschwitz, til dokumentation af de mange tusinde jøder der blev henrettet i Auschwitz, og især til hvordan nazisterne ønskede at fremstille Auschwitz-Birkenau for udenforstående. Der ses kun få vagter og ingen brug af vold på billederne, men i lyset af vores viden om gaskamrene bliver nazisternes procedurer med udvælgelse af gode/dårlige fanger, fratagelse af alle jøderens ejendomme og kronragelse af kvinderne til et udtryk for den rene ondskab. Billedernes konkretisering af de mange jødiske børn, kvinder og mænd som familier og mennesker virker stærkt. Billederne fungerer i dag som et vidnesbyrd om deres lidelser og som en påmindelse for os om altid at arbejde imod sådan en ondskab.

Share on Facebook22Tweet about this on Twitter