Grundskolen, Nyheder, Om NSG

Halloweenfest for 6. og 7. klasse

Grundskolen, Nyheder, Om NSG

Halloween2016-14

Af Dina Segalt, klasselærer for 6.c

Uhygge, udklædning! Utroligt mange glade elever fra 6. og 7. klasse fejrede fredag den 4. november Halloween på NSG.

Festen startede kl. 18, men allerede inden dørene blev åbnet, samlede der sig elever uden for klar til at rykke ind og feste sammen med deres klassekammerater. Der var både elever med blodige sår, uhyggelige masker og ”blyanter gennem næsen”. Fantasien havde ingen grænser den aften, og eleverne viste stor kreativitet i deres valg af udklædning.

Halloween2016

Aftenen begyndte med limbodans og priser til bedste udklædning, inden eleverne i hold kunne sætte sig ved bordet og spise burger og løgringe. De elever, der ikke spiste, kastede sig ud i dansen på dansegulvet, hvor dj’en hele aftenen sørgede for at holde godt gang i festen.

Hvis man ikke dansede, kunne man sidde og hygge sig med sodavand, slik og chips eller bare hænge ud med sine venner.

Halloween2016-4

Selv om festen varede til kl. 21.30, føltes det som om, den lige var gået i gang, da lyset blev tændt og forældrene ventede udenfor for at køre de trætte festdeltagere hjem i seng.

Til næste år vil der igen blive fejret Halloween, lovede rektor Lise Baadsgaard Jepsen eleverne til den efterfølgende morgensamling.

Halloween2016-6

 

 

 

Halloween2016-9

 

 

Share on Facebook13Tweet about this on Twitter