Alumne, Nyheder

Kom til Gamle Elevers Fest på NSG den 3. november

Alumne, Nyheder

Fredag den 3. november slår vi dørene op for dette års fest for dimitterede studenter fra NSG. Den begynder kl. 18.30, og der er gratis adgang. Indgang fra Australiensvej.

Som et særligt tiltag for tidligere studenter, der har rundet de 30 år eller mere, indleder vi aftenen med en ”seniormiddag” i gymnasiekantinen kl. 19. Vi byder på tre retter, inkl. to glas vin for kun kr. 250.

NSG’s talentfulde Gina Marchwinski, der spillede hovedrollen i Bådteatrets nylige forestilling ”Monicagate” underholder ved middagen med uddrag fra stykket om en af USA’s mest omtalte præsidentskandaler.

Tilmelding til Gamle Elevers Fest og til seniormiddagen snarest til pc@nsg.dk – og senest fredag den 27. oktober.

Ønsker du at deltage i seniormiddagen indbetales kr. 250 til kontonr. 4180  4270526195 mrk. ”seniormiddag” senest fredag den 27. oktober.

Vi håber meget at se dig!   

Share on Facebook94Tweet about this on Twitter