G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder

NSG Årsfest 2017

G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder

3g’erne skal først fotograferes på den røde løber

Når man gennem flere års skolegang på NSG har oplevet skolens ældste elever gå indmarch i gymnastiksalen foran alle skolens øvrige elever, ansatte og forældre, er det med en særlig spændt forventning, man selv står i mellemgangen og venter på overturen til Les Lancier, der markerer starten på en mangeårig tradition på skolen. Man fornemmer, 3g’erne tænker: “Endelig er det vores tur”. Årsfesten er en tilbagevendende tradition på Niels Steensens Gymnasium, som samtlige elever glæder sig over. 

Der bliver dog også tid til de andre klasser

De mange festeklædte og feststemte elever ankommer til skolen lidt før klokken 18:00. Efter man har vist sin billet og er blevet krydset af på listerne, afleverer man sit tøj i garderoben. Herefter er fotografering på den røde løber, første punkt på programmet. Som sædvanlig var der lang kø, stemningen var god og i spændt forventning, ventede eleverne tålmodigt på, at blive fotograferet i deres smukke kjoler, smoking/jakkesæt, eller det festtøj de havde valgt med omhu.

Den sidste årsfest for disse herrer…

Herefter var der fællesspisning. Hele skolen blev taget i brug til spisning, men 3g’erne fik det helt særlige privilegium at spise på lærerværelset.

En folk glade 3g’ere

Smil til fotografen

Masser af smil og glæde en aften som denne

Selfie-time

Ikke bare klassekammerater… veninder!

Når man ikke lige vidste man blev fotograferet…

Lidt før klokken 20:00 samledes alle skolens elever i gymnastiksalen, mens 3g’erne gjorde klar til deres indmarch. Klokken 20 startede musikken, og de stolte 3g’ere marcherede ind i salen for at danse Les Lancier foran resten af skolens elever, ansatte og fremmødte forældre. Efter en veloverstået dans, marcherede 3g’erne ud igen til taktfaste klapsalver, og SÅ kunne festen ellers starte.

Så er der indmarch til Les Lancier

Det er med en særlig glæde, 3g’erne danser for hele skolen

Så er det om at holde fast

Det går stærkt i sidste ronde

I gymnastisksalen blev gulvet åbnet op, og eleverne fra alle klassetrin formede kvadriller og dansede Les Lancier. Så snart musikken stoppe strømmede et nyt hold elever ind og formede igen kvadriller så de kunne danse når musikken igen startede efter en meget kort pause, og sådan fortsatte det hele aftenen i den store gymnastiksal. Undervejs var dero konkurrence blandt udvalgte kvadriller fra hver klasse.

En hel flok meget nydelige unge mænd

Når man lige får øje på fotografen

Dejlige smil overalt

Jo da, hvis fotografen insisterer…

Skønne unge mennesker

Man fornemmer koncentrationen, når der skal danses Les Lancier

Hu-hej hvor det går…

Lærerne danser også med i en kvadrille med 3g-elever

Der hilses, bukkes og nejes

Damemøllen

Endnu en damemølle

Herremøllen, og når man har det sjovt kan man jo godt lader damerne være herrer og omvendt

Ingen fotograf kan modstå et sådant smil

Kantinen blev hurtigt omdannet til diskotek, og her blev der også danset hele aftenen, om end til en anden slags musik. For den udenforstående kan det måske være svært at forklare, hvorfor den klassiske musik og Les Lancier år efter år, stadig er det største trækplaster til årsfesten, men for de unge mennesker er det helt naturligt, det er jo en del af traditionen, når man er elev på Niels Steensens Gymnasium.

I diskoteket spillede skolens egen DJ (Bjørn) op til dans

.. og danset, det blev der!

I den lille gymnastiksal var der indrettet casino i bedste James Bond stil. Her var der både mulighed for at spille på rouletten, og få sig et spil black jack mod skolens lærere, der i dagens anledning fungerede som croupiers. Der var naturligvis ikke rigtige penge på spil, men man konkurrerede stadig hårdt om at vinde.

Mange elever hyggede sig med et spil Black Jack mod skolens lærere der var croupiers

Man kunne også forsøge sig med poker

Eller satse på rouletten…

I løbet af aftenen blev der uddelt dejlige kølige smoothies eller frisk frugt ud til eleverne og kort før midnat skulle 3g’erne danse en sidste omgang Les Lanciers hvorefter vinder-kvadrillen blev valgt.

Sidst på aftenen dansede 3g’erne en sidste tur Les Lanciers

Der blve grinet under damemøllen

… og da vinder-kvadrillen blev udråbt var der stor begejstring

Tillykke til 3g. vinderkvadrillen, NSG Årsfest 2017

Alle eleverne fik en pragtfuld aften. Der gennem alle årene har været en fest hvor alle er med. Det er ikke usædvanligt at se større elever byde mindre elever op til at danse Les Lancier (det omvendte er også sket), og selv lærere deltager. Vi glæder os over at have en skole med så tæt et sammenhold, det er unikt, og noget vi værner om og tilskynder.

Tak for en dejlig aften til alle dem, der har været med til at arrangere den, og gøre den speciel.

Har du lyst er du velkommen til at se mange flere billeder fra festen på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook. Her kan du finde billeder i følgende album:

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter