Gymnasiet, Nyheder

NSG i top med fagligt løft

Gymnasiet, Nyheder

Niels Steensens Gymnasium hører til blandt landets allerbedste gymnasier, når det handler om at løfte eleverne fagligt. Det fremgår af en analyse af gymnasiernes undervisningseffekt foretaget af den uafhængige tænketank CEPOS. Undersøgelsen blev omtalt i Berlingske den 7. februar.

Undervisningseffekten er et mål for skolernes evne til at løfte eleverne fagligt, når man tager elevernes baggrund i betragtning. Undervisningseffekten svinger meget fra gymnasium til gymnasium, men Niels Steensens Gymnasium udmærker sig særligt ved at ligge som nr. 5 ud af landets i alt 137 gymnasier.

Når de kommende studenter skal vælge videregående uddannelse, kan det have stor betydning for deres fremtidige muligheder, hvilket gymnasium de har gået på og gymnasiets evne til at løfte dem fagligt, skriver Berlingske bl.a.

Link til Berlingskes artikel: http://www.b.dk/nationalt/se-hele-listen-er-dit-gymnasium-det-bedste-i-landet

Af Andreas Rude

 

Share on Facebook134Tweet about this on Twitter