G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

NSG årsfest 2016 – sikke et brag!

G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

årsfest ekstra

Stemningen var i top, da NSG fredag d. 29. april slog dørene op for den længe ventede årsfest, og stiligt klædte elever fra 6. klasse til 3.g strømmede til. På den røde løber kappedes 10-centimeters stilethæle om opmærksomheden med smalle, moderigtige jakkesæt, højt hår, skarpe skilninger og Hollywood-makeup.

årsfest 4

Helt parat til fest

Helt parat til fest

Der var endnu mere glamour i luften, da børn og unge stillede op til professionel fotografering, og alle anstrengelser kom til deres fulde ret i blitzlysenes skær. Siden blev der spist asiatisk inspireret middag i klasserne (for 3.g’ernes vedkommende på lærerværelset) og gjort klar til den store udfoldelse på dansegulvet.

3. g'ernes indtogsmarch

3. g’ernes indtogsmarch

Traditionen tro var aftenens højdepunkt de kommende studenters indtogsmarch i den store gymnastiksal efterfulgt af den første runde af Les lanciers akkompagneret af taktfaste klapsalver, ”højre-venstre, højre-venstre” og ”et chassé til højre, et chassé til venstre” fra alle dem, der så på. De kendte melodier lød igen og igen aftenen igennem, hvor salen lagde gulv til konkurrencer mellem klasserne såvel som den rene fornøjelsesdans.

årsfest 8

årsfest 15

årsfest 13

årsfest 9

I kantinen nedenunder gik andre elever ”på floor” til lyden af Justin Bieber m.m. tilsat røgskyer og rave-lights. For de ældste klasser var der lounge-stemning og forfriskninger i den lille kantine, når kræfterne slap op, og ganen skulle fugtes.

Cut me loose ...

Cut me loose …

De yngre klasser søgte derimod til den lille gymnastiksal, hvor der var rodeo-tyr. De modige, der kunne holde sig mere end 25 sekunder i sadlen på det balstyrige monstrum, blev hyldet behørigt.

12 sekunder, 13 sekunder, 14 sekunder ...

12 sekunder, 13 sekunder, 14 sekunder …

Aftenens bedste replik kom fra en af de professionelle vagter, der sørgede for, at alle kunne slå sig løs i trygge rammer: ”Jeg elsker at komme ud til NSG’s fester. Når alle klasserne hygger sig sammen, er stemningen i særklasse. ”

Share on Facebook33Tweet about this on Twitter