1. Vores trivselspolitik

I dagligdagen er det vigtigt at udvikle en kultur, hvor mennesker har det godt, samt at have redskaber til at kunne opdage, når dette ikke er tilfældet. Dette kan forebygge udviklingen af et dårlig psykisk arbejdsmiljø og krisesituationer. Hvis en krisesituation opstår, er det imidlertid vigtigt at have en strategi for at kunne tackle situationen på den bedste måde.  Vi har delt vores trivselspolitik ind i selve politikken og de værdier, der ligger bag samt i konkrete handlingsplaner og procedurer (med links).

1.2. De ansvarlige

Det er ledelsens overordnede opgave at sikre det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø for eleverne, men alle de mennesker, der er på skolen har også et ansvar.

Det gælder:

  • Klasse-/teamlæreren
  • Øvrige lærere
  • Skolevejleder/studievejleder
  • Den enkelte elev
  • Forældrene
  • Teknisk administrativt personale
  • Relevante udvalg som Samarbejdsudvalget og Sikkerhedsudvalget

1.3. Værdier som sikrer alles trivsel

Den enkeltes indstilling til andre mennesker

Vigtigheden af empati, rummelighed og venlighed. Der skal være plads til forskellige typer af elever, hvilket betyder, at de skal føle, at de bliver lyttet til, at de bliver taget alvorligt, og at de frit kan ytre sig. Eleverne vil således få mulighed for at opleve at de bliver anerkendt, og de vil kunne føle, at de er en del af et fællesskab. Alle har ansvar for at tilstræbe en sådan indstilling til andre mennesker, men det er lærernes og ledelsens opgave at sikre, at dette sker og at gribe ind i tilfælde af, at det ikke sker, fx ved mobning. På klassemøderne lægges der handlingsplaner for elever, der måtte have problemer.

Et godt socialt miljø, der fremmer gensidig respekt og dannelse af tætte sociale relationer.

Det er ledelsens ansvar at sætte rammer for dette. På NSG er der blandt andet følgende aktiviteter, der fremmer det sociale miljø: Introture, lejrskole/studierejser, retræter, skolepsykolog, mentorsamtaler, fokus på arrangementer der gavner det sociale, hyppige lærermøder, hvor den enkelte elevs og klassens trivsel er i fokus, klassens time i Grundskolen og i Gymnasiet timer vedrørende det psykiske arbejdsmiljø organiseret af teamlærerne m.m.

Et demokratisk dannelsesideal

Forudsætningen for et godt undervisningsmiljø er en demokratisk tilgang bestående af dialog og inddragelse og forståelse af rettigheder og pligter for den enkelte. NSG lægger vægt på, at eleverne trænes i at sætte sig ind i andre menneskers væremåde og udvikle forståelse for andre menneskers livsholdninger, samt at kunne skelne mellem livsholdninger, der udgrænser andre, fra livsholdninger, der er indbyder til dialog.

Rammerne for dette ideal: Det er ledelsens ansvar at sikre:

  1. At skolen har elevråd
  2. At eleverne er repræsenterede i diverse udvalg og råd
  3. At eleverne orienteres om rettigheder og pligter (jf. studie- og ordensregler)

Det er lærernes ansvar at sikre en undervisning, hvor eleverne oplever medbestemmelse. Det er elevernes ansvar at deltage i et forpligtende råds- og udvalgsarbejde og samarbejde med lærerne og hinanden omkring udviklingen af undervisningen.

  • Organisering af et nødvendigt samarbejde mellem styrelse, ledelse, personale, forældre, elever, samt eksterne parter (fx brandmyndigheder, politi, socialrådgivere, psykologer, sundhedsinstitutioner, vejledningsmyndigheder m.v.). Ledelsens ansvar.
  • Sammenhæng mellem undervisningsmiljøarbejdet og det øvrige sikkerhedsarbejde på uddannelsesstedet er ledelsens og de berørte udvalgs ansvar.

 

Fysiske og verbale krænkelser

Her kan der være tale om alt spændende fra drilleri, mobning, chikane, fysisk vold og seksuelle overgreb.

Fysisk vold og seksuelle overgreb:
Fysisk vold og seksuelle overgreb forelægges til politiet til videre afgørelse, hvad enten der foreligger begrundet mistanke eller en klage.

Verbale krænkelser herunder drilleri og mobning:
Hver situation er individuel og skal løses individuelt, men her er nogle generelle retningslinjer.

Elevens handlemuligheder:
Hvis en elev oplever drilleri eller mobning opfordres vedkommende til at henvende sig til voksenpersoner vedkommende har tillid. Det kan være fx familien, en lærer eller en ledelsesperson.

Lærerens handlemuligheder:

  1. Samtale med den mobbede og evt. kontakt til hjemmet (alt efter situationens alvor)
  2. Samtale med mobberne og evt. kontakt til hjemmet (alt efter situationens alvor)
  3. Samtale med den mobbede og de mobbende mhp konfliktløsning
  4. Kommunikation med andre lærere og evt. klassemøder

Der tages altid kontakt til ledelsen i tilfælde af, at mobning opdages.

Ledelsens handlemuligheder:

  1. Samtale med den mobbede og evt. kontakt til hjemmet (alt efter situationens alvor)
  2. Samtale med mobberne og evt. kontakt til hjemmet (alt efter situationens alvor)
  3. Samtale med den mobbede og de mobbende mhp konfliktløsning
  4. Tilbud om psykologhjælp til den mobbede (i alvorlige tilfælde)
  5. Sanktioner i forhold til mobberne alt efter situationens art: alvorlig samtale, kontakt til hjemmet, bortvisning i en til flere dage, udskrivning.

Ansatte: Her følges skolens personalepolitik


Kriseberedskab

En kritisk episode kan være af meget forskellig art: en person kan komme til skade fysisk, en person/personer kan være psykisk ude af balance, der kan være tale om ildebrand m.m. I hverdagen er det vigtigt, at alle involverede parter påtager sig et forpligtende ansvar i tilfælde af, at noget uforudset skulle opstå. Afhængig af episoden kan det være forskelligt, hvilken strategi, der vælges. Vigtigt er det, at hver enkelt reagerer og inddrager relevante personer.

Eksempler på episoder:

  • Brand: Evakueringsplaner er ophængt i alle klasselokaler. Klasse/teamlærere orienterer eleverne ved skoleårets start, og der gennemføres mindst en årlig evalueringsøvelse.
  • Fysisk tilskadekomst: Om nødvendigt ydes førstehjælp. Man henvender sig til kontoret, der tilkalder hjælp.
  • Voldsepisoder. Skolens politik på dette område følges.

En episodes faser kan beskrives som bestående af følgende faser:
trivsel
Spot en hændelse og reagér

Når en ansat på uddannelsesstedet spotter eller får kendskab til en hændelse, der kan lede til en ulykke eller krise, er det vigtigt, at den pågældende reagerer. Reaktionen kan fx være, at alle andre omkring én advares, og at det interne kriseberedskab igangsættes.

Alarmering
Skolens procedure følges. Se ovenfor.

Hensigtsmæssig adfærd under en krisesituation
Skolens procedure følges. Se ovenfor.

Indsatsen efter at en ulykke eller krisesituation
Når faren for skader mod personer og bygninger er passeret, skal de relevante personer eller grupper af personer, evt. hele skolen og alle forældre informeres. Hvis det er relevant, vil der blive tilbudt krisehjælp til berørte personer.

Evaluering
På NSG udføres hvert tredje år, i overensstemmelse med lovgivningen, en skriftlig undervisningsmiljøvurdering omkring sikkerheds- og sundhedsforhold samt forhold vedrørende det psykiske, fysiske og æstetiske miljø.

I forbindelse med evakueringsøvelser eller opståede krisesituationer foretages evaluering.

Oversigt over relevante organisationer, der kan kontaktes

  • Ungdommens Røde Kors (URK) gennemfører tiltag med fokus på blandt andet læring, ensomhed og rodløshed blandt udsatte børn og unge over hele landet. Eksempelvis er EnsomUng et tilbud til ensomme unge, der gennem chat og real life-aktiviteter skaber positive fællesskaber for disse. Projektet er gennemtestet en række store byer og skal spredes til flere dele af landet gennem lokale EnsomUng-initiativer. Se mere på www.ensomung.dk og læs mere om URK’s andre initiativer på http://www.urk.dk/.
  • Livslinien yder en forebyggende indsats overfor selvmordstruede bl.a. gennemanonym net- og telefonrådgivning, ved undervisning af faggrupper i det selvmordsforebyggende arbejde og ved informationskampagner. Livslinien er en selvejende organisation under tilsyn af Indenrigs- og socialministeriet. Læs mere på http://www.livslinien.dk/.
  • Børns vilkår er en privat humanitær organisation, der generelt kæmper for børns ret til en god barndom, og de yder en særlig indsats for udsatte børn. Børns vilkår giver bl.a. anonym individuel rådgivning over nettet og telefonen, og organisationen har oprettet sorggrupper for børn og unge, som har mistet en pårørende. Derudover har de en skoletjeneste, som tilbyder skoler oplæg om mobning, mobil og chatkultur, puberteten m.m. Læs mere på http://www.bornsvilkar.dk/.
  • Psykiatrifondens formål er at udbrede kendskabet til psykiske sygdommes årsager,forebyggelse og behandling samt at skabe en positiv holdning til personer med psykisk sygdomme.Psykiatrifonden har bl.a. en rullende ”undervisningsbus”, der besøger uddannelsesinstitutioner, og som sætter fokus på psykisk sundhed, sygdom og forebyggelse. Derudover ydes der en anonym net- og telefonrådgivning for personer med en psykisk lidelse samt deres pårørende. Læ mere på http://www.psykiatrifonden.dk/.
Share on Facebook0Tweet about this on Twitter