Programmet

Som sagt er formålet med retræterne at tage sig tid til ro og fordybelse.  Det er derfor vigtigt, at man kan komme væk fra daglige rytmer og gøremål.  Skolen bidrager til det fysisk ved at programmet gennemføres på landet og dermed på behørig afstand fra skolen og dens dagligdag. Psykisk kan det være en god idé at man tør at slukke for sin mobil og computer i de dage man er på retræte, så at man kan koble mere af.  Det kan nemlig være en meget sund og givende oplevelse at hive stikket ud!

Efter en indkøringsfase på tre år med løbende elevevaluering viste det sig tydeligt, at to døgn tidsmæssigt var det mest optimale.  På denne måde er der god tid til programmet og fællesskabsoplevelsen. Køkkenet med Kirsten som central person sørger for god traditionel mad – og ofte endda for lidt godt til ganen mellem måltiderne. Eleverne sover på 3-, 4- eller 5-sengsværelser. Der er altid mindst to voksne ledsagere med.  Eleverne hjælper selvfølgelig til med opvask og rengøring.

Selve programmet er spredt ud over 2 døgn.  Ved voksenretræter arbejder man ofte individuelt og i stilhed. Ungdomsretræterne ligger dog mere vægt på gruppearbejde og fælles refleksion og interaktion.
Onsdag efter aftensmad begynder vi med en indledning og gruppearbejde og aften bliver afsluttet med en kort andagt. Torsdag formiddag er der efter morgensang gruppearbejde. Om eftermiddagen tager vi på vandretur gennem skov til stranden. Under turen får man forskellige opgaver. Torsdag aften er der plads til afspændingsøvelser. Fredag formiddag er der afslutning og en gudstjeneste.

Under retræten kommer man ind på forskellige emner, som alt efter klassetrin kan omfatte kommunikation, konflikter, venskab, at træffe et valg, stress, fællesskab, ansvar, fremtid m.m.  En bibelfortælling eller en salme bliver ofte brugt til inspiration til et oplæg, en opgave eller til gruppearbejde.

Retræterne er en god måde til at komme ind på hinanden.  Man får også noget ud af selv med at have tid til at orientere sig, med at gøre sig nogen tanke og med at beskæftige sig lidt med livets store og mindre spørgsmål.

Fra skoleåret 2009/10 har NSG desuden ansat 2 retrætemedhjælpere på deltid.

Jesuitterne ved Niels Steensens Kollegium støtter InigoCentret og NSGs retræteprogram med et tilskud per elev samt rejseomkostningerne til InigoCentret.

Praktiske oplysninger

Du kan læse på lectio hvornår din klasse tager på retræte. Det er vigtigt at hele klassen kommer med.  En retræte giver en god mulighed for at lære hinanden at kende på kryds og tværs.  Alle uanset baggrund og tro kan bidrage til diskussionerne, rollespil, udveksling m.m.  Retræten er en del af skolens undervisning og er derfor obligatorisk. En fritagelse kan derfor kun ske under særlige omstændigheder. Kontakt evt. rektor Lise Baadsgaard Jepsen eller afdelingsinspektør Gertrud Petersson, hvis du mener, der foreligger en gyldig fraværsgrund.

Adresse

Norvegus hus, InigoCenter
Balslevgaard
Sandskredsvej 12, Hølkerup
4500 Nykøbing Sj.

Transport

Vi bruger kollektiv transport at komme til og fra InigoCentret.  Niels Steensens Kollegiet betaler for rejsen.  Hvis det kan lade sig gøre bliver bagagen kørt særskilt. Retrætemedhjælpere ledsager klassen.

OBS. Vi mødes onsdag kl. 14.45 i skolegården ved den sorte trappe, hvor vi krydser jer af.

Husk at der ikke er tid til at købe ting undervejs og at der ikke findes indkøbsmuligheder i umiddelbar nærhed af InigoCentret.

På hjemrejsen kan man med forældrenes tilladelse (kontaktbog!) stå af undervejs på strækningen Hølkerup- Holbæk-Østerport-Svanemøllen-NSG. Vær opmærksom på, at skolen i disse tilfælde ikke kan påtage sig ansvar for dit evt. ophold på station eller busstoppested, og heller ikke venter til evt. pårørende er nået frem.

Ankomst på NSG fredag kl. 15.30.

Hvad skal du have med?

InigoCentret forsyner os med dyne, sengelinned, samt fuld forplejning, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad m.m.

Du skal tage toiletartikler, håndklæde, regntøj, skiftetøj (fodboldstøj), varmt tøj, hjemmesko og især gode vandtætte vandresko med.

Da vi tilstræber ro, frabedes brug af mobiltelefon, I-pod, computer m.m. under retræten.

Diæt/allergi/medicin

Hvis du har diæt eller at man skal tage særlig hensyn til mad på grund af religiøs overbevisning bedes man venligst at oplyse dette en uge før af hensyn til planlægning og indkøb.

Hvis du bruger medicin eller har allergi vil vi gerne blive informeret om det, også selvom du har styr på det.
Mail derfor gerne til Richard Sprengers eller sms til mobil 26392443 (husk navn og klasse!)

Besøg

Besøg under retræte frabedes, ligesom man ikke må forlade centrets område uden tilladelse.

Regler

  • InigoCentrets regler og skolens regler for lejrskoleture gælder under retræten.
  • Enhver form for Rusmidler og alkoholiske drikke er naturligvis ikke tilladt og vil evt. føre til bortvisning fra retræten med hjemsendelse for egen regning.
  • InigoCentret er røgfrit. Du skal have forældres tilladelse hvis du vil ryge i rygehjørnet udendørs.
  • Man er erstatningspligtig for de skader, der påføres InigoCentrets bygningerne og inventar.
  • Hvis man ikke overholder reglerne, kan man blive sent hjem for egen regning.

Betaling

Rejseomkostningerne og en del af retrætens omkostninger bliver afholdt af Niels Steensens Kollegium, som derudover et tilskud på kr. 150,- per elev/døgn.

Egenbetalingen for skoleåret 2012/2013 udgør stadig kr. 550,-, som altså omfatter to døgn med helpension og program.  Efter de sidste års store prisstigninger på energi- og fødevareområdet hæves dette beløb til kr. 600,- fra skoleåret 2013/14.

Beløbet bliver opkrævet sammen med skolepenge omkring retrætetidspunktet (se lectio).

Share on Facebook0Tweet about this on Twitter