Grundskolen, Nyheder

En festlig sidste skoledag for 9. klasserne

Grundskolen, Nyheder

Så blev det endelig sidste skoledag for årets 9. klasser på Niels Steensens Gymnasium. Et kapitel er overstået, og et nyt skal til at starte. Dagen blev fejret efter alle kunstens regler, og med de  senest justerede Corona-restriktioner, blev det faktisk muligt at holde en sidste skoledag der på mange måder var tæt på normal.

Først bød dagen på morgenmad med lærerne. Herefter gik de festligt udklædte 9. klasser rundt på skolen og kastede med karameller og til sidst det afsluttende show i kantinen, hvor hver 9. klasse fik 15 minutter til at underholde med begivenheder og oplevelser, der i årenes løb her på NSG har været betydningsfulde for dem. Nogle klasser holdt også små konkurrencer.

Eneste forskel fra tiden før Corona var, at 9. klasserne optrådte for hinanden i modsætning til hele skolen. Det blev en dejlig dag og det er med vemod vi snart skal sige farvel til en masse fantastiske elever.

Se flere billeder herunder eller ALLE dagens billeder på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook.