Grundskolen

Luciaoptog på NSG

Grundskolen

Den 13. december betyder Luciaoptog på NSG. Pigerne i 6. og 7. klasse går syngende med lys i hænderne og fortæller om den kristne jomfru, der døde som martyr i det 4. århundrede i byen Syrakus på Sicilien under kejser Diocletians kristenforfølgelser.

Lucias festdag fejres som en lysfest i Danmark og Sverige, måske fordi hendes navn kommer af det latinske ”lux”, der betyder lys. Ifølge traditionen går Luciabruden forrest i lysprocessionen bærende en krone med lys på sit hoved, og på vores skole samles alle de andre elever og ser på.

Nu er der ikke længe til juleferie, og lige om lidt bliver dagene længere. Santa Lucia peger fremad mod lysere tider.

Af Andreas Rude