Grundskolen

Ømme lår i det Bøhmiske paradis

Grundskolen

9.a har været på studietur i Tjekkiet, hvor vi boede i den tjekkiske by Malà Skàla, en lille landsby nordøst for Prag. Malà Skàla har en smuk natur, hvor der er masser af friluftsaktiviteter.

På turen nåede 9.a at køre på mountainbike, riverrafte, løbe orienteringsløb om natten og vandre en masse i de smukke bjerge.

For os danskere fra det flade land, var det dog hårdt at vandre op og op og mere op i bjergene, og flere spurgte: Hvornår er vi der? Hvor langt skal vi gå? og Jeg magter ikke mere. Men det var alle anstrengelserne værd, for vi befandt os midt ude i den enestående natur, som man ikke kunne andet end elske. Det var fortryllende.

Selvom vi kom trætte og møre hjem til flade Danmark igen, var det med smil på læben, for kedelig var turen ikke. Vi var omgivet af den smukkeste natur hele vejen rundt og vi var sammen med de dejligste mennesker.

Skrevet af Eva Engell og 9.a