Grundskolen, Nyheder

Undervisningen gik heldigvis op i røg og skumfiduser

Grundskolen, Nyheder

8.b har ligesom mange andre klasser klaret hjemmeundervisningen ganske godt. Udfordringen har naturligvis været det sociale – et savn af nærvær. Alle har jo brug for den uformelle relation, hvor man ser hinanden i øjnene, læser kropssproget og kan fornemme de fine detaljer i både sprog og psyke. Men på denne dag i marts ved Furesøen blev alle sanser brugt, og den virtuelle undervisning gik “op i røg”.

Det var lettere overskyet men tørt vejr, da 8.b mødte friske op på Skovbrynet Station. Efter lidt vandring fandt vi det perfekte bålsted til skumfiduser med kiks, choko og cocktailpølser på pind. Det var dejligt at være sammen, og alle nød at ses IRL (in real life). Vi slukkede bålet, da alt var spist og travede tilbage til stationen. “Vi ses på Teams i morgen!” – og så var tiden med klassenærhed forbi for denne gang.

Af lærer Lone Klittegaard