Gymnasiet

Retræte for sidste gang

Gymnasiet

Vi har igennem vores år på NSG haft mulighed for en gang om året at trække os tilbage fra skolens stress og reflektere over centrale og nogle gange oversete områder af vores skolegang.  Retræten har altid givet os et nødvendigt pusterum i vores ellers meget hektiske hverdag. Den giver plads til at pleje, dyrke og forbedre vores relationer til hinanden på en måde, vi ellers ikke normalt ville tage os tid til. De lange gåture, den frie natur og vores tid sammen har været med til at styrke fællesskabet, der muligvis kunne have været overset under andre omstændigheder.  Vi vokser tættere på hinanden, vi reflekterer over undervisningen, og vi stiller spørgsmål til livet. Man lærer at respektere de forskelligheder, der kan være imellem os. Vores sidste retræte er afrundingen på et langt og godt kapitel i vores liv, der på mange måder har været med til at forme os som de mennesker, vi er i dag. 

Af Tobias og Shutopa 3.c