Gymnasiet, Nyheder

Flot premiere på NSGs skoleforestilling

Gymnasiet, Nyheder

”Den lille prins” er en af de helt store klassikere, skrevet af Antoine de Saint-Exupéry. Det er en smuk og rørende fortælling, og som instruktøren Gina Marchwinski siger om forestillingen: “Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet!”.

Selv om historien er en børneklassiker, byder historien på stor dybde og underfundighed. Derfor er den også velegnet til et bredt publikum i alle aldre.

Historien tager sit udgangspunkt da vores fortæller – en pilot – styrter ned med sit fly i en ørken og møder en prins. Piloten fortæller, at de to lærer hinanden at kende, og prinsen fortæller om sin rejse til jorden.

”Den lille prins” foregår i et særligt univers, hvor roser, ræve og slanger kan tale, og hvor de voksne er meget mærkelige. Det er en forestilling med masser af finurlige og morsomme optrin, der rammer én i hjertet, især når tingene lige pludselig taget en drejning.

Niels Steensens Gymnasium har en meget lang tradition med skoleforestillinger, og i år er det Gina Marchwinski, står ved roret som instruktør, med et manuskript hun selv har bearbejdet og iscenesat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se flere flotte billeder på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook