Gymnasiet, Nyheder

Foredrag ved professor Carsten Rahbek

Gymnasiet, Nyheder

Onsdag d. 6. november fik NSG’s Biologi A hold fint besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, som holdt foredrag om Biodiversitetskrisen. Verden står i øjeblikket midt i ”den sjette masseuddøen”, en krise som på mange måder er større end klimakrisen, men som meget færre mennesker kender til. Det var derfor et vigtigt og aktuelt emne, der blev behandlet. Professoren talte både om det stort anlagte møde om  biodiversitet på Marienborg den foregående mandag, om det internationale arbejde med at sikre verdens biodiversitet og truede arter, samt om naturens tilstand i Danmark og globalt. Eleverne lyttede interesseret, og flere fik sig en snak med Carsten Rahbek efterfølgende om, hvad de selv kunne gøre i forhold til problemerne.