Gymnasiet, Nyheder

Frihed og fællesskab på Klitborg

Gymnasiet, Nyheder

Vi ankom til de efterhånden familiære omgivelser på Sjællands nordkyst på klassens sidste retræte i solskinsvejr og godt humør. Dog lurede der under den gode stemning en kollektiv følelse af sørgmodighed, da vi alle vidste, at dette ville være sidste gang, vi så Klitborg.

Retræten er et tiltrængt pusterum for alle i en ellers til tider stressende hverdag. På et tidspunkt, hvor fællesskab og sammenhold har været under pres, har retræten givet os mulighed for at finde hinanden igen. Vi har kunnet fokusere på hinandens selskab uden at blive forstyrret af hverken lektier eller afleveringer.

Som altid giver retræten os mulighed for at reflektere over et givent emne, og i år stod det på værdier. Det er et emne, der for mange er relativt abstrakt og vagt, og som det krævede en vis tid at forstå. Dog lykkedes det for mange at indse, hvor vigtigt det er at kende sine egne livsværdier, og retræten gav os i den grad mulighed for at finde frem til disse.

For mange har retræten været en måde, hvorpå man kan lære både sig selv og andre at kende. Det har styrket fællesskabsånden og skabt håb og støtte til at overleve resten af året!

Af Pernille og Christian, 3.a