G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder

NSG Årsshow 2019: “Dagen efter”

G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder

I år bød NSG-showet velkommen til en noget anderledes forestilling, end der tidligere er blevet præsenteret på Niels Steensens Gymnasium. Scenen var formet som et meteorkrater, der gav en arenalignende stemning, som betød, tilskuerne kunne opleve teater på nært hold. Da der kun var plads til 60 tilskuere pr. forestilling, betød det, de var helt tæt på skuespillerne, der agerede og reagerede tæt ved siden af publikum. Samtidig bliver de udsat for 4D-effekter, så de oplevede nærmest at bliver en del af forestillingen.

Dagen efter var en post-apokalyptisk forestilling, der foregik Dagen efter, en meteor ramte jorden. På nært hold kunne tilskuerne derfor overvære svære valg, hvor det var vanskeligt at afgøre, hvad der var rigtigt eller forkert. Hvilken beslutning er den rigtige, når der mangler mad, og alle måske ikke kan overleve?

Som introduktion til forestillingen fulgte denne korte novelle:

Du sidder i et klasselokale og har dansk. Din lærer gennemgår romantismen igen for sjette gang. Du keder dig og kigger ud ad vinduet, mens din lærer snakker om det dæmoniske i et digt af Aarestrup.  Du kan ikke være mere ligeglad. Hvad rager det mig! Ud ad vinduet ser du pludseligt et lys fra himmelen. Du tænker, at nu kan solen endelig skinne i januar! Fedt! Men da lyset tager til, ved du, at det ikke er solen. Det er noget andet. Lyset bliver kraftigere og kraftigere, og du føler nu, at det ikke er naturligt. Du skal væk, du skal søge ly.

Du stormer ud ad klassen som den første, og hører dig selv skrige: Red jer selv! Du løber alt, hvad du kan ned ad trapperne til du når kælderen og dernæst det lille kælderrum, som ligger helt beskyttet inderst i kælderen. Der er allerede et par stykker i kælderrummet, og I kan nærmest ikke være flere. En, to, tre mennesker kommer ind i rummet, og I står proppet sammen. I kan ikke være flere. Du skynder dig at lukke rummet. En arm kommer i klemme og du hører: Luk mig ind, jeg bønfalder jer. Men du kan ikke. Der er ikke plads til flere, så du skubber armen væk og låser døren.

Du hører nu mange skrig og banken på døren, som er helt op i dit ansigt. Luk os ind, kom nu. Det skal være nu. Ellers dør vi. Du hører et højt brag med et efterfølgende stort ekko, der bliver ved med at summe for dine ører. Ekkoet giver genlyd, men pludselig bliver der stille på den anden side. Helt stile. Du står nu i rummet med de andre og hører kun jeres åndedrag. Ind og ud. Du trækker vejret dybt.  I venter, venter og venter. I tør ikke gå ud. Og til sidst falder du i søvn.

Du vågner op Dagen efter og får følelsen af, at det er ubehageligt at være i rummet. Din hals er tør. Du er tørstig, meget tørstig. Du skal ud. Du låser døren op, du vil ud, nu. Men døren er blokeret. Du maser og maser. Den er stram. Men til sidst går døren op, og du kan lige klemme dig ud. De andre sover stadig.

Du ser arme, ben og kroppe ligge rundt over det hele. Du holder dig for øjnene og bevæger dig op og op ad trapperne, mens du konstant er ved at falde over noget. Du kommer ud i skolegården og fjerner hånden fra dine øjne og ser, hvad du ikke ønsker at se. Alt er fjernet, der er intet tilbage. Dog kan du se, at det gamle springvand stadig har vand i midten af skolegården. Du hopper over, det som du ikke ønsker at hoppe over, samtidig med at du ser op mod himmelen. Den er fyldt med støv og aske. Efter mange anstrengelser når du frem til kilden og drukner dit hoved ned i vandet. Du drikker, slukker tørsten. Du synker ned og falder om i udmattelse med tanken om, hvad du får at se Dagen efter.

 

 

 

 

 

 

Der er mange flere billeder fra forestillingen på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook