G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder

NSG kom bag på busserne

G10, Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder

Som privatgymnasium på Østerbro tilbyder Niels Steensens Gymnasium noget helt særligt, som meget få andre gymnasier kan tilbyde. Dem der er blevet studenter fra NSG fortæller da også gerne om det, der har været særligt ved at få en studentereksamen fra Niels Steensens. Som en af vores dimitterende studenter Buster sagde: ”Foran mig sidder der mennesker, der igen­nem de her tre år er blevet en så stor del af mig, at jeg ikke ønsker, at de skal tages fra mig igen. Vi er en samling, vi er et sammenhold, vi er som en familie. En familie som jeg håber, ikke går i opløsning, bare fordi vi forlader disse trygge mure og begiver os ud på livets næste rejse…”.

Men som privatgymnasium er det også nemt at blive overset, når de nuværende 9. og 10. klasses elever skal vælge, hvilket gymnasium de skal gå på de kommende tre år.

Derfor er det også en glæde at se bagenden af nogle af byens busser, hvor en annonce for Niels Steensens Gymnasium de kommende uger vil invitere til orienteringsaften d. 15. januar, kl. 19.30. Her kan man møde en skole, der ikke er bange for at fortælle, hvad vi står for og tilbyder: Fællesskab og faglighed, refleksion, en international profil, Kinalinje, max. 25 elever i hver klasse og så skader det jo heller ikke, at vi kun ligger 2 minutters gang fra metrostationen ved Vibenshus Runddel.