Grundskolen, Nyheder

NSG samler skrald på ’Tour de Skrald’

Grundskolen, Nyheder

På Niels Steensens Gymnasium har vi indført et nyt initiativ kaldet ”Tour de Skrald”, der skal vise, NSG er en skole, hvor vi lægger vægt på at passe godt på vores natur. Det sker i forlængelse af skolens vision om at uddanne reflekterende og empatiske elever, der gør en forskel for andre, og som er bevidste og samvittighedsfulde i forhold til den verden vi lever i. Enhver skole har sin plads i et nærmiljø, og som privatskole føler vi et særligt ansvar for vores nærmiljø såvel som for miljøet som helhed. I praksis gør vi det fremadrettet bl.a. derved at alle klasser en gang om året bruger en lektion til at samle affald op i vores nærmiljø: Sankt Kjelds Gade, Australiensvej og tilstødende veje.

I dag markerede vi starten på dette nye initiativ, og alle eleverne synes det var en god ide, og var overraskede over mængden af affald de kunne finde i gaderne omkring skolen.