Gymnasiet, Nyheder

Ny instruktør på NSG’s skoleforestilling

Gymnasiet, Nyheder

For 11 år siden stod Gina Marchwinski på scenen i gymnastiksalen på Niels Steensens Gymnasium i musicalen Grease. Hun gik i 3.g og det var tredje gang hun var med i en større rolle i skolens opsætninger. Nu skal hun være årets kommende skoleforestillings instruktør.

Siden har hun stået på mange mindre såvel som større scener. Hun havde i 2014 og 2015 roller i to forskellige stykker på Det Kongelige Teater (“Amandaværelset” og “Falling Down”). I 2017 og 2018 spillede hun rollen som Monica Lewinski i opsætningen af “Monicagate” på Bådteatret. Sidste år havde hun også en rolle i stykket “Indenfor murene” der turnerede i hele landet. Gina har også haft roller i film og på TV, og for øjeblikket er hun en del af Panorama AcadeMY. Og til sommer spiller Gina med i musicalen “Spillemand på en tagryg” i rollen som Chava på Nørregade Teater.

Så det er en erfaren kvinde der nu griber tøjlerne og til foråret skal stå for årets forestilling på Niels Steensens Gymnasium. Det er for tidligt endnu at løfte sløret for, hvilken forestilling der bliver sat op, men med Gina som instruktør kan det kun blive godt. For øjeblikket er der audition til årets forestilling, og den er åben for alle elever fra 8. klasse op til 3.g.

Gina på Niels Steensens Gymnasiums scene i forestillingen Love Sucks

Gina på Niels Steensens Gymnasiums scene i forestillingen Love Sucks