Grundskolen, Nyheder

Skolevalg 2019

Grundskolen, Nyheder

Hvad er skolevalg?

Den 13. januar 2019 blev dette års skolevalg samt valgkamp og debatter skudt i gang. Skolevalget foregår hvert 2. år. Det er en begivenhed, man som elev ser meget frem til. Skolevalget afholdes af folketinget og er primært for de ældste grundskoleelever landet over. Eleverne lærer om demokrati og politik og får lov til at opleve en rigtig paneldebat mellem ungdomspartierne. Eleverne har derudover mulighed for at stemme på det ungdomsparti, som de er mest enige med. Valgdagen, som i år blev afholdt den 31. januar, transmitteres på tv, som var det et rigtigt folketingsvalg for voksne. Man får udleveret en stemmeseddel, hvor man kan sætte sit kryds helt anonymt.    

 

 

Skolevalg på NSG

På NSG fik vi også lejlighed til at opleve en af disse paneldebatter. Vi fik besøg af ungdomsafdelingerne fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Alternativet. De skulle debattere udvalgte mærkesager: aktiv dødshjælp, kortere skoledage og klima/omlægning til 100% økologi. Vi syntes generelt, at det var utrolig spændende at høre om partiernes holdninger og meninger. Det var meget inspirerende, og partierne satte i den grad gang i tankerne.

Efter at politikerne havde debatteret, blev der opstillet en såkaldt “markedsplads”, hvor vi fik mulighed for at gå rundt til de forskellige partier og stille dem spørgsmål. Det gav os yderligere en idé om, hvem vi ville sætte vores kryds på.

Hvor skal krydset sættes?

Så blev det valgdag, og vi fik udleveret et valgkort med vores navn på. Der blev vist en video, om hvordan valgdagen ville forløbe. Da vi kom ned i Englesalen, var der stillet borde, stemmebokse og stemmeurner op. Vi fik overrakt en stemmeseddel, og vi fik sat vores kryds.

 

 

 

Artiklens forfattere: Flora Storch Andersen og Rachel Munkhaus Lindeberg, 8.e

Stemningen i salen var spændt, da det var nyt for alle. Næste dag kunne vi se, at det var Socialdemokratiet, der havde vundet skolevalget.

Af Flora Storch Andersen og Rachel Munkhaus Lindeberg, 8.e