Gymnasiet, Nyheder

Studietur til Østrigs Alper

Gymnasiet, Nyheder

Eleverne på Idræt B-niveauholdene begyndte år 2020 med ski, høj sol og nyfalden sne i Bad Gastein, Østrig. Hver dag startede med undervisning i skiløb – både for nybegynderne og dem der havde stået på ski i mange år. Efter en fælles frokost, var der hver eftermiddag fri mulighed for at stå på ski i grupper og gå på opdagelse på bjergenes pister på egen hånd.

Udover at få teknikundervisning af idrætslærerne fik eleverne også mulighed for at undervise hinanden. Da niveauet blandt eleverne spændte fra nybegynder til meget øvet, var det muligt for det rutinerede skiløbere at undervise de mindre rutinerede og dermed prøve kræfter med underviserrollen på toppen af et bjerg.

Udover enestående skiforhold bød turen også på en masse hyggelige stunder og idrætslærerne takker for en fantastisk tur og glæder sig helt sikkert til at skulle afsted igen til næste år.

Se videoen fra turen herunder: 

 

Af Alexander Mogensen og Kåre Seidelin