Gymnasiet, Nyheder

Tre dage med studenter

Gymnasiet, Nyheder

Både mandag, tirsdag og i dag onsdag blev der udklækket mange studenter på Niels Steensens Gymnasium. Gangene i gymnasieafdelingen summede hele dagen af spændte forventninger, og for mange var den sidste eksamen en så stor forløsning, at der måtte fældes en lille tåre. Det er helt naturligt og det er i virkeligheden dejligt livsbekræftende.

Det er med et vist vemod, vi denne uge skal sige farvel til vores fantastiske elever. De er alle – uden undtagelse – blevet en del af skolen, og skolen er blevet en del af dem. De slutter alle med en flot eksamen, og huen – med dens mange traditioner – er symbolet på en vel overstået gymnasietid.

Vi ønsker således også de, af vore studenter, der fik hue på i dag, et stort tillykke med de flotte resultater.