Alumne

NSG handler også om gamle elever

Mindst en gang om året slår NSG dørene op for sine gamle elever. Næste gang sker det fredag den 3. maj 2024 kl. 16-20 i skolegården (eller indendøre i tilfælde af dårligt vejr). Alle, der er studenter fra NSG, er velkomne. Skolen giver salat og brød, og man medbringer selv kød/pølser til grillen. Der kan købes drikkevarer i baren. Her du møde kammeraterne og lærerne fra dengang, gense bygningerne og lokalerne samt høre nyt om alt det, der er sket, siden du selv gik her. Vi byder også jubilarer (typisk 10, 25 og 50 år) velkommen til den årlige dimission af helt nye studenter i juni. Skriv blot til [email protected] i god tid og fortæl hvor mange I bliver.

3.y – studenter 1973
3. y – alumner 2023

At være elev på NSG er at være en del af et livslangt fællesskab. Ikke så få elever er vendt tilbage som vikarer, lærere, eller sågar rektorer. Dertil kommer de alumner, der hvert år besøger skolen for at indmelde deres egne børn.

Martin Chase, SJ med elever fra 1990'erne

I anledning af NSG’s 70-års jubilæum i 2020 udgav skolen festskriftet ”Indgang fra Sankt Kjelds Gade. Niels Steensens Gymnasium 1950-2020”. Rygraden i festskriftet er elevberetninger fra hvert af tiårene, der kaster lys over undervisning og undervisere på et katolsk gymnasium for både katolikker og ikke-katolikker. Festskriftet kan få ved henvendelse til skolens kontor og koster kr. 100 + porto. Skriv på [email protected]