G10, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

Forfatterbesøg på NSG

G10, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

Pilot, advokat og nu forfatter. Max Ulrich Klinker har prøvet lidt af hvert, siden han blev student fra Niels Steensens Gymnasium i 1984. Mandag den 7. marts kom han tilbage og fortalte i en stopfyldt Englesal gymnasiet og 10. klasse om sin nyeste roman ”Flyver i Natten”. Det er beretningen om piloten Gustav Nerben, hans bohèmeliv i 1980’ernes København og om en enkelt natflyvning fra Kastrup til lufthavnen i Rønne, der fik fatale følger.

Max med fans fra NSG

Heldigvis var der både tid til højtlæsning fra romanen og til at besvare spørgsmål fra salen. For eksempel om hvordan bliver man skønlitterær forfatter. Ifølge Max, der i dag er advokat i Sydfrankrig, handler det mest om at have noget på hjerte og om udholdenhed. ”Man gennemskriver teksten flere gange, og når man så har fundet et forlag, der vil udgive bogen, skal den gennemskrives en gang til. Det har altid været naturligt for mig at skrive. Jeg skrev også en roman i gymnasiet, men den har jeg aldrig forsøgt at få udgivet,” smilede han.