G10, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

Gymnasiet debatterer ”skønnest er det, vi ikke fatter”

G10, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

NSG er opkaldt efter videnskabsmanden og teologen Niels Steensen (1638-86). Han var forsker i superklasse og grundlægger af geologien. Men hvad i alverden fik ham til i sit motto at sige, at ”Skønt er det vi ser; skønnere det vi forstår, men skønnest er det, vi ikke fatter”?

Er det bedste det, vi ikke forstår?  Bliver vi klogere af at være dummere? Hvordan hænger det sammen med al den viden, som eleverne skal tilegne sig gennem tre gymnasieår? Og hvad betyder sådan et motto for de lærere, der skal undervise?

Sådan var banen kridtet op på Niels Steensens festdag torsdag den 25. november, da fire faglærere: Mattias (biologi), Morten (kemi og engelsk), Sarah (geologi) og Roberta (fransk og tysk), gav bolden op til en superspændende ideudveksling om provokerende paradokser og virkelighedens grænser.   

Kommentarer fra salen spændte fra spørgsmål om erkendelse og overbevisning til tanker om liv og død. Kan vi begribe kærligheden? Kan vi definere liv? Og, nej. Vi kan aldrig forstå, hvordan det er at være en kakerlak.

Verden blev meget større den torsdag på NSG. Diskussionen fortsætter til næste år på Niels Steensens festdag.