Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

Klosterposten – NSG’s elevavis

Grundskolen, Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

I 2020 udkom den første udgave af Klosterposten. Det er ved at være noget tid siden, men nu er bladet så stille begyndt at blusse op igen med nye medlemmer fra 1.g-årgangen og grundskolen.

Er man ikke bekendt med Klosterposten endnu, så er det på tide – det er nemlig NSG’s helt eget uafhængige og elevstyrede skoleblad, der først og fremmest har til formål at sætte ord på og fremme elevernes interesser. Derudover er det også et kreativt pusterum, der skaber fællesskab og sammenhæng på tværs af klasser og årgange.

Indtil videre er bladet udkommet tre gange: i en Halloweenudgave, en Juleudgave og en Sommerudgave. Da det førhen har været noget eksklusivt at få fingrene i en kopi, enten fysisk eller digital, skal bladet nu blive mere tilgængeligt ved at udkomme her på skolens egen hjemmeside. På den måde kan nuværende, forhenværende og kommende elever, ansatte og andre relaterede få glæde af diverse artikler og opdateringer fra elevernes front.

I skrivende stund arbejder 2021/22-redaktionen på en sidste udgave for dette skoleår. Processen er tidskonsumerende, men lærerig, idet den har fokus på inklusion og udfoldelse. Nyeste medlem, Ilias 1.d udtaler sig om bladet:

“Klosterposten er enormt vigtigt, da det er elevernes rene platform og bidrag. Det er en platform for elevernes ytringer og holdninger. Det er et uafhængigt organ, og i en retning og linje, af kreativitet, journalistik og kommunikation.”

Bladet er i høj grad, hvad NSG som skole og fællesskab gør det til, så sidder man inde med inspiration og idéer – som elev eller ansat – skal man ikke holde igen med at henvende sig til bladets redaktør, Emilie Kirst, 2.a (der også har skrevet denne lille artikel).