Grundskolen, Nyheder, Om NSG

Masser af ros til grundskolen fra tilsyn 2021

Grundskolen, Nyheder, Om NSG

Børne- og Undervisningsministeriets tilsynsførende, Jette Hansen, er fuld af lovord over undervisningen og pædagogikken i grundskolen på NSG i årets tilsynserklæring.

“Jeg mødte faglig rigtig god undervisning. Jeg mødte megen faglig stolthed, både fra elever og lærere. Jeg mødte gode relationer lærere og elever imellem. […] Jeg mødte mange, som gerne ville fortælle om deres skole, både elever og lærere.”

Det kan dårligt siges tydeligere, og på NSG er vi rigtig stolte over grundskolen.

Efter lov om friskoler og private grundskoler § 9 d, skal den tilsynsførende, overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse, svarende til mindst én hel skoledag, overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Læs hele tilsynserklæringen her:

Tilsynserklæring – NSG i skabelon-version 2021