Om NSG

Sidste skoledag – sammen – hver for sig

Om NSG

Sidste skoledag for 3g’erne på NSG foregik i år – på grund af Coronakrisen – på en lidt anden måde end den plejer. De afgående gymnasieklasser måtte ikke være sammen, så derfor blev sidste skoledag holdt klassevis, men alligevel fik alle klasserne en fornemmelse af at være sammen.

Selv kantinen var opdelt så der ikke sad for mange elever sammen

 

Lærerne underholdt i kantinen

Frokosten i kantinen blev krydret med underholdning fra lærerne, og efterfølgende konkurrerede eleverne klassevis mod lærerne i forskellige discipliner i fælledparken. Vi vil ikke påpege det forhold, at eleverne skulle skifte disciplin hele tiden, mens lærerne fik lov at konkurrere i den samme disciplin igen og igen, men det er måske nok grunden til lærernes ret overbevisende sejr.

Rektor Lise Baadsgaard talte til eleverne

I fodbold vandt lærerne 3 kampe, mens 1 var uafgjort. I quiz og kroket vandt lærerne med 4 sejre. Til gengæld var eleverne stærkest i kongespil og vandt 3 ud af 4 gange.

Uddannelsesleder Kåre Seidelin fortalte om aktiviteterne i Fælledparken

Uanset resultatet, havde alle en fantastisk dag. Nu står der eksamenslæsning på programmet, mens eleverne ser frem til den sidste eksamen, studenterhue, dimission og kørsel med studentervogn. Se flere billeder fra herunder, og se alle billederne på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se alle billederne fra dagen på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook.