Lørdag den 21. september var hele NSG og omegn – elever, forældre, naboer, nysgerrige og lærere – sammen til  det flotteste træf med loppemarked, boder, optræden og masser af musik under den herligste blå septemberhimmel.  Der blev hygget og klappet, grint og gnasket pølser, gjort kup i boderne og sunget højt hele eftermiddagen og en god bid af aftenen. Vi skabte historie med den første NSG-festival i mands minde.

Vores nye rektor, Henrik Vestergaard Stokholm, slog tonen an med en veloplagt tale – se nedenfor for at læse den hele – hvor han slog fast, at “Det her er en skole, hvor vi ser det hele menneske, før vi ser eleven. Hvor omsorgen er ligeså stærk og vigtig som det faglige”.  Senere lagde Shaka Loveless stemme til et brag af en optræden, der rykkede og gik rent ind hos alle.

Dette var en dag fuld af glæde og gode oplevelser, hvor snakken gik, og latteren brød ud. Tak til alle, der var med, og tak til alle, der gjorde det muligt.

Læs Henrik Vestergaard Stokholms tale til NSG Festivalen:

Det skal vi kendes på!

Jeg vil lige med det samme advare de rektortale-resistente, for jeg har en del på hjerte. Så sorry på forhånd. Men tusinde tak fordi I alle er kommet til NSG-festival, som er en fysisk manifestation af det bedste ved den her skole. Ved Niels Steensens Grundskole og Gymnasium. Ên samlet skole når den er allersmukkest. Og hvad ved jeg nu om det? Jeg har været her i lige præcis 10 dage, og jeg burde måske nok ikke udtale mig om skolens værdigrundlag og kloge mig på, hvorfor vi har holdt skole på den her adresse siden 1954. Og så alligevel. For som ny, så har man et vindue på 3-6 måneder til at se ting med røntgenblik, som er blevet usynlige for andre, der har været her længe. Man ser det i hverdagen og en dag som i dag. Og jeg har allerede set og mærket meget – og søgt det her job med liv og sjæl tilbage i foråret, mens jeg sad på Nyborg Gymnasium med en kikkert rettet mod NSG. Og hvad var det så jeg så, og hvorfor er mit drømmejob at være rektor her? For mig handler det om menneskesyn og kristne værdier – og om at komme tættere på jer elever og medarbejderne. Det går rent ind hos mig, fordi jeg kan mærke værdierne i maven og se, at både medarbejdere og elever pejler efter de værdier – både bevidst og ubevidst.

OG NSG har virkelig nogle værdier, som vi kan være stolte af, og hele skolens grundlag i den Ignatianske pædagogik og jesuitternes kamp for de udsatte og svage er smukt og enestående. Der er nok forskel på, hvor meget vi hver især går og tænker over det til dagligt, men de værdier er virkelig fantastiske. Og til dem af jer der ikke ved det, så er jeg inkarneret Grundtvig-fan, og troede faktisk jeg læste Grundtvig en dag, da jeg faldt over det her citat:

“SJÆLEN BLIVER IKKE MÆTTET OG TILFREDSSTILLET AF DEN MEGEN VIDEN, MEN DEN BLIVER DET, NÅR DEN I SIT INDRE LEVENDE KAN FØLE TINGENE OG GLÆDES VED DEM”….

Det er jo skingrende Grundtvig à la ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”. Men nej. Det er Ignatius af Loyola, grundlæggeren af jesuiterordenens ord. Han sagde det så bare 300 år før Grundtvigs opgør med den sorte skole – og han sagde noget, som er livsnerven i den her skole. Undskyld hvis jeg nu bliver for højstemt og højtravende – jeg er ny og fuld af ord! Men jeg synes, I skal vide, hvad jeg synes, vi skal kendes på.

Det her er ikke en sort eliteskole med kyklopisk eller forkrampet fokus på høje karakterer og løfteevne. Det ligger i vores værdigrundlag at vi er lige så stolte af dem med høje karakterer som dem med ikke så høje karakterer. Bare man har rykket sig og gjort, hvad man kunne. Det her er en skole, hvor vi ser det hele menneske, før vi ser eleven. Hvor omsorgen er lige så stærk og vigtig som det faglige. Hvor der er fokus ikke bare på faglige, sociale og personlige kompetencer (jeg er lidt træt af det det K-ord), men i den grad også på åndelige indsigter, ro og nærvær. På retræter og på at gøre det gode for andre og fællesskabet. På at have lydhøre hjerter og hjælpe og glæde hinanden. På at det er okay at gøre det forkerte for at lære at gøre det rigtige. På et opgør med perfekthedskultur, pres og evige digitale distraktioner, som andre steder har fået ånden til at forlade bygningen. Det skal vi kendes på.

I det her hus er der ånd, lidenskab og troen på, at man bliver et godt menneske af at få øje på det gode i ethvert andet menneske. Hvor empatien – forståelsen for andre mennesker i andre livssituationer – er omdrejningspunkt. Det her er ikke en lukket fest eller et ekkokammer – det er en rummelig skole med stærke fællesskaber og plads til alle – uanset økonomisk, social eller kulturel baggrund. Det skal vi kendes på.

Her bliver der heller aldrig sat bundprop i tilværelsen, for her er der både lidenskab og gejst, og ånden flyver højt. Her er der ikke kun fokus på at lave afgangsbeviser og studentereksamener i 24 karat guld for eliten. Med Grundtvigs ord så er det her nemlig ikke en gold fabrik, men en ”hjertevarm planteskole, der fremelsker et lyst hoved og så varmt et hjerte som muligt”. Et sted der ”bringer livet for lyset og lyset ind i livet”. En kærlig og faglig skole, der kan ruste alle elever til livet på den anden side og give dem et stærkt fællesskab og forudsætningerne for et langt, meningsfuldt og glædesfyldt liv. Det skal vi kendes på.

Og så er jeg vild med, at man her på skolen kæmper for noget større end én selv. At man laver socialpraktik, frivilligt arbejde og engagerer sig for at hjælpe de udsatte og sårbare – det gennemsyrer skolens kristne og næstekærlige fundament. Her stiger man af æslet, når der ligger nødstedte i vejsiden -og ikke kun på vejen mellem Jerusalem og Jeriko. Med Halfdan Rasmussens ord, så er det nemlig ikke bødlen, dødens riffelgange, hadet eller torturen, der gør os bange, men den nådesløse verdens blinde ligegyldighed. Den ligegyldighed hersker ikke her. Det skal vi kendes på.

I fremtiden skal vi virkelig fokusere endnu mere på de eviggyldige og fantastiske værdier og også gøre alt for at støtte jer elever og tage presset lidt væk fra jeres skuldre i det her døgnåbne SoMe-samfund på reformspeed. Retræter, stærke fællesskaber (også efter skole), socialpraktik, det endelige opgør med digitale distraktioner, skærme, gruppepres og en alkoholkultur, som nogle steder presser for mange. Alt det skal vi intensivere og gøre mere af og noget ved. Og så skal vi dyrke det formålsløse, som ikke giver gode karakterer og klik på CV´et, men det vi gør, fordi det er dejligt, fedt og berigende. Vi skal se lidt ind i evigheden hver dag. Det skal vi kendes på.

Det vigtigste, I forhåbentligt alle kommer herfra med efter 1,2,3, 4, 5, eller 8 år, er, at uanset hvilken verden og socialgruppe, I kommer fra, uanset hvad I kæmper med, uanset hvordan I ser ud, uanset hvor angst, sårbar og fucked up I føler jer og uanset hvor svært det hele er, så har I bevidstheden om, at I hver især er nogle fantastiske mennesker med hver jeres mange talenter! Jeg håber, I føler, at I hører til i et stærkt fællesskab, og at vi – jeres lærere og ledere – vil jer. At vi holder af jer. At man på NSG altid er menneske først, og dernæst elev. Og når det har set mørkest ud for nogle af jer, og I mistede håbet, så ved jeg, at jeres lærere, studievejledere og de øvrige ansatte vil være det vikarierende håb for jer og lys i mørket. Det skal vi kendes på.

Til slut vil jeg bede jer give alle de ansatte en hånd for at lave den her fantastiske dag.

Nu har jeg talt jer helt ned under gulvbrædderne, og nu skal jeg tie stille. For nu skal vi i gang med det allervigtigste. Vi skal have en fantastisk dag sammen på Danmarks smukkeste skole. Rigtig god fornøjelse og tak for ordet.