Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

3.g’ernes sidste skoledag

Gymnasiet, Nyheder, Om NSG

Ældste årgang på NSG havde bundet et flot buket af quizzer, sketcher og priser til deres sidste skoledag mandag den 16. maj i selskab med lærere, 1. og 2.g’ere. Musik og sang vekslede med grin og latter i Englesalen, hvor det blev til en kærlig-ironisk afsked med tre års undervisning.

Ligeså traditionsrig var den efterfølgende uformelle frokost i Fælledparken i super godt vejr, og det var helt efter planen, at lærerholdet senere bankede de håbefulde unge mennesker eftertrykkeligt i fodbold, krocket og bezzervisser. Det kan simplethen ikke være anderledes!

Nu venter læseferie og eksamen …. Held og lykke til alle vores dejlige elever!