Samværsregler for grundskolen på NSG

INDGANG/UDGANG

· Adgang til skolens område foregår via Sankt Kjeldsgade 3 eller 7 (porten) eller fra Australiensvej

· Adgang til kirken (Sankt Augustin) foregår gennem hovedindgangen fra Jagtvej

PAUSER

· 6. og 7.kl. skal forlade klasseværelset i 10- og 12-pausen (indtil kl. 11.50, hvorefter klasselokalet kan åbnes igen), men må ikke forlade skolens område.

· 8. til 9. årgang må forlade skolens område i pauserne

· Eleverne må ikke opholde sig på de smalle gangarealer (gangene mod garagerne + 1. sal mod Skt. Kjelds Gade).

· Der må ikke køres på løbehjul, skateboards, cykler og lign. på skolens område

SPISNING

· 6.-7. årgang spiser (siddende) i kantinen eller i skolegården

· 8.-9. årgang kan også spise i eget klasseværelse

MOBILTELEFONER

· Al brug at mobiltelefoner i skoletiden er forbudt. I kantinen kan der betales med kort eller med kontanter

Kl. 8.15 indsamles alle mobiler og placeres i et aflåst skab i eget klasseværelse. Når dagen er slut, udleveres mobilerne igen. Indledes dagen i et faglokale, samler faglæreren mobilerne ind i mobilhotel. Ved timens afslutning sørger faglæreren for, at mobiltelefonerne placeres i skabet i elevernes eget klasselokale. Afsluttes dagen i et faglokale, går faglæreren – ved timens afslutning – med eleverne tilbage i klasseværelset og udleverer mobilerne.

· Den enkelte lærer kan undtagelsesvis give en elev lov til at bruge mobilen i skoletiden – fx til at tage billeder

SKOLEBØGER

· Taskebøger skal indbindes. Hvis en bog bliver ødelagt eller væk vil bogens nypris blive modregnet i tilbagebetalingen af bogdepositum

RYGNING, SNUS, VAPE, ENERGIDRIK OG ALKOHOL

· Vi er en rusmiddelfri skole i bredeste forstand, også indtag af energidrikke er forbudt i skoletiden

SKADER/UHELD

· Ved skader på skolens inventar gives der straks besked til kontoret. Alle er erstatningspligtige

KLASSELOKALER OG FAGLOKALER

· Ophold i faglokaler er kun tilladt, hvis der er en lærer til stede

· Når dagen er slut, stoler vi op og smider affald i skraldespanden og – i respekt for rengøringspersonalet – forlader vi et pænt og ryddet klasselokale/faglokale

Skolens ledelse, januar 2023