Årets første student på NSG, Julie, 3.d, sprang ud mandag den 19. juni og hejste traditionen tro flaget i skolegården.
Herefter gik det stærkt, og de følgende dage afløste den ene glade student den næste med brede smil, splinternye huer og kram til venner og familie.
Onsdag – da alle eksaminer var vel overståede – samledes studenter, forældre og lærere til drinks i klosterhaven efterfulgt af middag inde på skolen, blandt andet på lærerværelset.
Helt som vi plejer, underholdt lærerne undervejs med studentersangen “Gaudeamus Igitur”.
Dimissionen lørdag den 24. juni begyndte med gudstjeneste i kirken.
I gymnastiksalen fulgte taler – inklusive studentertale – uddeling af eksamensbeviser og endelig huekast.
Siden var det tid til vognkørsel ud af skolegården og ud i verden.
Hjerteligt tillykke til årets studenter!
Flere nyheder
25. november 2024
Niels Steensen-dagen handler om skolens navnehelgen
Kæmpe tillykke til årets studenter