Dimissionstale 2026
Ved dimissionen af NSG studenterårgang 2026 i skolens kirke lykønskede rektor Tine Spanggaard studenterne med eksamen og rettede en varm tak til lærere og ansatte, der har fulgt eleverne tæt i tre år.
I en tale, der var fuld af smil og munterhed, kom Tine rundt om fester og farver, huetraditioner og den blanding af frihed og vemodighed, der typisk rammer den nybagte student. Men hun nævnte også nysgerrigheden hos studenterne på alt det, som de endnu ikke ved så meget om, og som vil forme deres liv i årene fremover.
Efter at have karakteriseret de fire klasser med et skævt og kærligt smil – ”de velforberedte”, ”chimpanserne”, ”overleverne” og ”dem med teamspirit” – kom rektor ind på tidens store emne, brugen af kunstig intelligens. Hun fremhævede, at ”jeres årgang er den første årgang, der har haft adgang til kunstig intelligens (AI) gennem hele jeres gymnasietid.”
Med henvisning til pave Leo d. 14’s første rundskrivelse ”Magnifica Humanitas” (menneskets storslåethed), fremhævede Tine, at pavens ord var et humanistisk forsvar for menneskets værdighed og fællesskabers værdier overfor techgiganternes AI-kapløb.
Teknologi er på mange måder forbundet med menneskets autonomi og frihed, sagde hun, men der er et vigtigt valg, der skal træffes: ”Er det præstationer, der er vigtige, eller skal teknologi bruges til at hjælpe mennesker, styrke fællesskaber og værne om det enkelte menneskes værd og frihed.”
Herefter var det tid til at runde af, og direkte henvendt til de 79 studenter, deres forældre og deres lærere var der ingen tvivl om glæden og optimismen hos NSG’s rektor, da hun sagde:
”Når jeg ser på jer fantastiske unge mennesker, er jeg ikke bange for, at teknokraterne eller teknologien kommer til at styre den verden, vi lever i. Jeg er født til den optimistiske side og er håbefuld, for I er i udvikling og I er allerede kompetente og livsduelige.”
”Jeg ser jer leve det, som er en af skolens allerstærkeste værdier; at være mennesker for andre! Gå jeres 79 forskellige veje ud i verden og vær lige præcis det. For som vi har mindet hinanden om mange gange: ”det er ved at glemme sig selv, at man finder sig selv”.”
