Vidste du, at en gæk betyder en nar?
Det var der faktisk nogle af 6. klasserne, der vidste. Og torsdag d. 31.marts var alle elever på 6. årgang inviteret til gækkebrevsklipning på biblioteket. Eleverne foldede, klippede og skrev små vers på gækkebrevene. Der blev sat prikker, streger og lopper på brevene, så nu krydser vi fingre for, at modtagerne ikke kan gætte rigtigt, og eleverne får mange påskeæg ud af anstrengelserne. Ét påskeæg fik de dog med sig fra biblioteket og forhåbentlig også en god oplevelse med at holde liv i en gammel dansk tradition.
Gækkebreve er en dansk tradition, og det ældste kendte brev blev sendt 18. april 1770 til Marie Hansdatter. Vintergækken, som i gamle dage hed sommergækken, narrede folk til at tro, sommeren var kommet. Derfor sendte man en vintergæk med sit gækkebrev, når man ville narre nogen.
Flere nyheder
6. januar 2023
Hellig Tre Konger lyser op i januar
Over 800 nye og gamle elever samledes i skolegården onsdag den 10. august til sang, musik og velkomst fra rektor.
28. november 2022
Chili con carne i sneen
Det var støtte til Ukraine i det helt store udtræk, da NSG’s forstander, Peter Franklin, kravlede op på halvtaget i…
2. september 2022
Katolske lege i fuld sol
Det var støtte til Ukraine i det helt store udtræk, da NSG’s forstander, Peter Franklin, kravlede op på halvtaget i…