Efter to år med aflysninger på grund af Corona var alle sejl sat til fredag den 29. april, da hele NSG mødtes til spisning, fest og ikke mindst konkurrencen om, hvilken klasse der er bedst til at danse lanciers.
Ballet blev sat i gang med 3.g’ernes traditionsrige indmarch til klapsalver og pift i en fyldt gymnastiksal, der sydende af forventning. Så blev det tid til, at de ældste elever iført flotte kjoler og knivskarpe jakkesæt (og en enkelt høj hat) viste resten af skolen, hvordan man danser de fem ture med præcise bevægelser, elegante komplimenter og store smil.
Begejstringen smittede, og den ene kvadrille afløste den anden, indtil dommerne kunne udpege 2.a som vinderne af årets lanciers-konkurrence. Hjerteligt tillykke til de otte seje dansere!
Den gode energi kunne fornemmes overalt. Det var stort at se nye sider af hinanden og opleve det stærke fællesskab. Flere fester, tak! Og snart!


Flere nyheder
11. august 2022
Velkommen til et nyt skoleår på NSG!
Over 800 nye og gamle elever samledes i skolegården onsdag den 10. august til sang, musik og velkomst fra rektor.
27. juni 2022
NSG fejrede sine studenter efter alle kunstens regler.
Så blev det “Generation Lockdowns” tur til at dimittere fra NSG med alle traditioner intakt trods to gange…