Tillykke til alle vores seje elever, der brugte Niels Steensen dagen på Amarminoen på at gå i solidaritet med verdens 110 millioner flygtninge. Her var sol og slud, hagl og vind, men først og fremmest masser af gå-på-mod og højt humør.
Der var også nysgerrighed om flygtninges situation. Øvelser og debatoplæg på posterne dramatiserede de oplevelser, som mennesker gennemgår, der må flygte fra deres hjem på grund af krig eller katastrofe. Diskussionerne kastede nyt lys på Danmark som værtsnation.
Tak til Caritas Danmark for masser af fagligt input. Tak til skolepræst Daniel Nørgaard, der fik ideen. Tak til lærerne der heppede og småfrysende bemandede posterne. Men først og fremmest tak til eleverne, der var med på ideen. Grundskolen gik 14 kilometer og gymnasiet alle 27 km. Godt gået (i bogstaveligste forstand). Vi er superstolte af jer!
Det bliver spændende, hvad vi gør til næste år. Men vi glæder os allerede.