Juletiden slutter den 6. januar med festen for Hellig Tre Konger, og på NSG er det tradition, at elever fra de yngste klasser går rundt på hele skolen for at ønske glædelig fest med sang og fransk helligtrekongerstærte, “Galette des Rois”.
Vores tre konger havde selskab af et par kameler samt de to skolepræster og hele administrationen, der sang “Dejlig er den Himmel Blå”, så det kunne høres ned ad alle gangene.
Når kongerne banker på døren til klasseværelserne, er det ikke bare et velkomment afbræk i undervisningen. Det er også anledning til, at præsterne med kridt skriver 20 + C + M + B + 23 på dørkarmen. Det står for “Christus Mansionem Benedicat 2023”, som er latin for “Kristus velsigne dette hus 2023”.
Men “C”,”M” og “B” kan også stå for “Caspar, Melchior og Balthasar”, som er navnene på de vise mænd eller konger, der kom langvejs fra for at tilbede Jesusbarnet i krybben, og som havde guld, røgelse og myrra med som gaver. Det er dem, som “Dejlig er den Himmel Blå” handler om
Du kan læse meget mere om Hellig Tre Konger og traditionerne her: https://www.religion.dk/kristendom/helligtrekonger
Flere nyheder
25. november 2024
Niels Steensen-dagen handler om skolens navnehelgen
Kæmpe tillykke til årets studenter