Orienteringsaftenen i januar er en milepæl på NSG. Det er her vi midt i ræset med valgfag, terminsprøver, SRP og meget andet skal vise vores hverdag og skole frem for måske kommende 1.g’ere.
Der skal forberedes præsentationer og musikindslag til den fælles del i Englesalen. Rundt omkring i klasse- og faglokaler indrettes workshops, så gæsterne kan få indtryk af, hvad samfundsfag, biologi, billedkunst og alle de andre fag går ud på i 1., 2. og 3.g.
Elevrådet og elevklubberne er også på banen med varm chokollade og hyggesnak. For mange spørgsmål besvares bedst i helt uformelle rammer fra en dyb lænestol med en skål popcorn indenfor rækkevidde.
Tak til alle, der var med til at sikre en dejlig aften. Og en særlig tak til de mange fremmødte, der var nysgerrige på NSG og gerne ville høre mere.
Husk at du også kan tilmelde dig besøgsdage i januar og februar.
Flere nyheder
25. november 2024
Niels Steensen-dagen handler om skolens navnehelgen
Kæmpe tillykke til årets studenter